Husker du at pleje og vedligeholde din bil? Hvis ikke, så er du ikke alene. De færreste får deres bil til servicetjek og eftersyn med den hyppighed, der anbefales. Det er en skam. For vi bruger mange timer af vores uge på at sidde i vores bil. Både når vi skal til og fra arbejde, hente børnene, handle ind, besøge venner og familie mm.

Listen er lang. På trods af vi bruger så meget tid i vores biler, investerer vi ikke tiden og pengene i at sørge for, at de kører optimalt og intet fejler. Vi venter altid med at tage dem til mekanikeren, når først uheldet er ude. Sådan bør det ikke være. Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg i håbet om, at nogen derude bliver motiveret til at tage deres bil oftere til serviceeftersyn.

Forebyg uheld og dyre reparationer

At jævnligt tage sin bil til serviceeftersyn er en god idé af mange årsager. Først og fremmest er det din egen sikkerhed, der er på spil. Faktisk også andre trafikanter og ikke mindst din families sikkerhed, da du med stor sandsynlighed også transporterer dem fra A til B i jeres bil.

Er der slør i rettet, er hjulene i ubalance eller mangler hjulene luft, så har du væsentligt nedsatte køreegenskaber, der kan have alvorlige konsekvenser. Du kan pludselig komme i en situation, hvor du skal reagere hurtigt og uventet. I sådan en situation er det både ubehageligt og farligt, hvis din bil ikke har et tilstrækkeligt vejgreb eller du mister kontrollen pga. nedsat førlighed.

Et andet godt argument for at huske de jævnlige check ups er at mekanikerne er uddannede til at spotte potentielle fejl og mangler, der kan udvikle sig til at blive en dyr affære. Hvis din udstødning fx er ved at falde af, fordi en af reservedelene er godt rustent, så er det væsentligt bedre at få skiftet reservedelen her og nu end vente på at hele udstødningen falder af. Så skal du måske betale for flere reservedele og blive hentet af vejhjælp. Det vil de fleste bilejere gerne undgå – så giv mekanikeren mulighed for at advare dig i god tid, så du er på forkant med de ting, der skal holdes øje med og skiftes i den nærmeste fremtid.

Har du nok dækmønster på din bil?

En anden ting de fleste bilejere glemmer at få tjekket er dækmønsteret. Dækmønsteret skal være mindst 1,6 mm dybt ifølge loven, men FDM anbefaler, at have et dækmønster på 3 mm for optimal vejgreb på vejen. Sørger du for at komme regelmæssigt til tjek med bilen vil din mekaniker hurtigt kunne gennemgå din bil for disse nødvendigheder. Så sørg for at være opmærksom på dybden af dit dækmønster – er du i tvivl, så tag til din mekaniker. Det er farligt at lade være!

Husker du at skifte dæk?

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med dæk, der er fremstillet til årstiden. Det betyder midlertidigt ikke, at man ikke bør gøre det. Sommerdæk og vinterdæk er begge fremstillet til at din bil kan køre optimalt under forskellige temperaturer og vejrforhold. Derfor løber du en risiko, hvis du ikke skifter til vinterdæk, når det bliver koldt og glat, ligesom du går på kompromis med førligheden på varme og våde veje, hvis du kører med vinterdæk om sommeren.

Så gør dig selv og dine nærmeste en stor tjeneste og gør det til en vane at tage på værksted og få tjekket din bil og skiftet hjul. Det er ikke til at vide, hvornår uheldet er ude, og så er det for sent at tage til serviceeftersyn.