Du ved sikkert godt, at du skal spise sundt og varieret, sørge for at røre dig, drikke masser af vand og ikke stresse for meget i din hverdag. Alle de gode gamle råd til, hvordan man lever et sundt liv. Men hvad med alle de små ting, der påvirker vores sundhed, som ingen snakker om? Dem har jeg besluttet mig for at skrive om her.
Vidste du, at dit drikkevand ikke er 100% rent?
Den er god nok. Jeg var også chokeret, da jeg hørte det første gang. Men dansk drikkevand er ikke 100% rent, som de fleste går og tror. Ganske vist er vi blandt de førende i Europa, når det kommer til rent drikkevand. Alligevel viser det sig, at der kan være både sprøjte- og klorrester i vores drikkevand. Ikke en særlig lækker tanke, vel?
Heldigvis er det nemt at finde en løsning på. Man kan nemlig købe et effektivt grohe filter, der sørger for at filtrere de skadelige rester fra vores drikkevand. De kommer i forskellige størrelser, så uanset hvilken vandhane, du har, så er der et filter til dig. Så sikrer du dig, at du ikke får skadelige stoffer ind i din krop på daglig basis gennem dit drikkevand.
Hvilke lande får du grøntsager fra?
Danmark er et af de bedste lande i verden, når det kommer til grøntsager, der ikke er behandlet med det ene og det andet. Det bedste ville selvfølgelig være at købe økologisk. Men det har pensionisten, den studerende, og en alenemor til 3 ikke nødvendigvis råd til.
Derfor vil jeg altid anbefale dig at købe frugt og grønt fra Danmark. I Danmark har vi skrappe regler og høj kontrol og med, hvad der bliver sprøjtet i vores grøntsager. Den samme standard kan vi ikke sige, om de fleste europæiske lande, som vi flittigt importerer fra. Så vil du gøre dig selv (og dansk økonomi) en tjeneste, så køb nationalt frugt og grønt.
Meditér hver dag
At holde kroppen fysisk sund er vigtigt for vores sundhed. Men hvad med vores indre? Tænk hvis vi passede ligeså godt på vores indre, som vi gjorde på vores ydre. Jeg har kunne mærke en kæmpe forskel på min fysiske sundhed og velvære, efter jeg begyndte at prioritere 30 minutters meditation hver dag.
Det er ligegyldigt, om du mediterer om aftenen eller om morgenen. Det vigtigste er bare, at du giver dig selv tiden til at mærke dig selv, dykke ned i dit selv og hvile i dig selv. Personligt kan jeg bedst lide at gøre det om aftenen, så jeg får ”parkeret” alle indtryk og oplevelser, jeg har haft i løbet af dagen. Men jeg har også veninder og venner, der bedst kan lide at starte deres dag med morgenmeditation. Så er de ”skarpe” og fattede helt fra morgenstunden og klar til dagens opgaver og udfordringer.
Jeg håber, du kunne bruge mine sundhedstips til noget. De har gjort underværker for mig og gør en forskel i min hverdag. Det håber jeg også, de vil gøre for dig.